PRAKTISK

Kontakt

Skriv til dolkenogdirken@gmail.com ved spørgsmål om scenariet. 

Parkering 

Der vil være gratis parkering på arealet. Ved ankomst vil vores parkeringsansvarlige anvise jer en plads, følg venligst dennes anvisning og hav tålmodighed, da der skal være plads til alle.

Ved ankomst vil alle biler også få udleveret en parkeringsseddel, hvor man skal udfylde navn, gruppe og telefonnummer, så arrangørerne kan få fat på jer, hvis der bliver behov for det.

OBS: der vil ikke være plads til, at alle spillere får en parkeringsplads hver, så vær søde at finde sammenkørsels muligheder for vores og miljøet skyld. 

Indkvartering

Beboere i byen får tildelt et område i byen hvor de kan opføre eget spilareal. De kan vælge at sove der eller i offgame lejren

Tilrejsende grupper må selv bestemme deres lejrplads udenfor byen, indenfor spilarealet, sørg dog for at der er plads til alle, tilrejsende grupper kan sove der eller i offgame lejren. 

Offgame lejren er et indendørs område for folk der helst vil sove offgame. Denne lejr er ikke til almindeligt ophold og der skal være ro til alle tider. 


Mad

Beboere i byen vil hav mulighed for at benytte sig af et "køkken område" hvor det vil være muligt at tilberede mad i egne gryder og pander. 


Tilrejsende grupper skal selv medbringe grill eller bålfad hvor de kan lave mad, er dette ikke muligt bedes man informere arrangørerne inden spillet at man ønsker mulighed for at bruge "køkken området". 

Bål/grill steder skal være opført ansvarligt og der skal altid for findes en form for brandslukning inden for rækkevidde.


Det vil til scenariet være muligt at få byttet køleelementer.

Scenariet vil stille grillkul til rådighed til alle. 


Opvaskestation

Der stilles baljer med sæbe og børster til fælles brug. Viskestykker og lignende skal selv medbringes. 


Toiletforhold

Der vil være adgang til toiletter og håndvaske i et offgame område. Det vil også være muligt at tage korte bade. 


Vand

Der vil være en ingame vandstation hvor det altid er muligt at hente vand til sig selv og sin lejr.


OBS: vandet på lokationen har et højt okker indhold der kan forsage misfarvning eller svag bismag, men er fuldstændigt drikke sikkert. 


Elektricitet

Der vil være begrænset adgang til strøm i spillet. Vi kan ikke love at alle grupper vil have strøm i deres lejr. Derfor opfordre vi jer til at køre så meget af jeres grej på batterier som muligt.

I byen vil strøm primært bruges til belysning og små apparater (ladere, radio, mm. ). Medbring egne forlængerledninger. Alle apparater der kræver mange watt skal godkendes før spillet. Det anbefales at man kontakter arrangørerne hvis man er afhængig af at kunne tilgå strøm. 


Bål

Åben ild vil kun være tilladt udenfor byen og skal gøres forsvarligt og sikkert i samråd med arrangørerne 


Præhospital

Der vil være uddannet sundhedspersonale til scenarie som kan håndtere mindre skader og lignende. 

Det anbefales at man orientere sig om man er vaccineret for stivkrampe og informere arrangørene om relevant sundheds information så som allergener o.s.v.


Adgang for bevægelses hæmmede og andre med handicap 

Toiletterne befinder sig på første sal og kan kun tilgås via trapper, vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt tilbyde adgang for kørestolsbrugere eller andre med lignende fysisk handicap. Hvis du er i tvivl om dette indbefatter dig, eller bare gerne vil se om vi kan finde en anden løsning der kan imødekomme dine behov er du mere en velkommen til at kontakte arrangørerne.